Wuxtry.dk - Den danske R.E.M. side
Untitled Page
Wuxtry anbefaler!

Kender du til rigtig lækkert og ørehængende musik, som ingen andre kender? Og mener du at det kunne være interessant for andre R.E.M. fans? ... Så send en mail til Wuxtry med band navn og en beskrivelse af hvorfor det er SÅ fantastisk :-) Klik her.

Joseph Arthur
Joseph Arthur var manden bag sangen ”In The Sun” som Michael Stipe sang til fordel for ofrene for orkanen Katrina. Han er også manden bag nogle utroligt flotte albums, fyldt til randen med drømmende melodier og fængende refræner. På albummet Redemption’s Son gemmer sig således stille perler som ”September Baby” og ”You Are The Dark”, side om side med mere rytmiske og rockede sange som ”Nation of Slaves” og ”Evidence”. Alt i alt en samling sange der helt klart gør albummet værd at lytte til – igen og igen.

Anbefalet af Mercury

Joseph Arthur

 

Nyhedsbrev

FORSIDE

Untitled Page
Support til Europatour offentliggjort
10/04 2008

R.E.M. offentliggjorde tirsdag deres opvarmningsbands til den kommende Europatour. Når gruppen til september slår et smut forbi Danmark vil det være britiske Editors og det norske orkester The Disciplines som står for opvarmningen. Opvarmningen til den resterende del af Europatouren kan ses her!

Førstnævnte band udgav i 2007 pladen "An End Has A Start" som har kastet flere hitsingler af sig. I Danmark kendes singlen af samme navn formentlig bedst. Den og andre sange kan høres på deres Myspace-site som der linkes til ovenfor. The Disciplines er et noget mere ukendt navn. Bag bandet gemmer sig Ken Stringfellow, som mange sikkert kender som tangentspilleren fra R.E.M.'s sidste par tournéer. Han har slået pjalterne sammen med resterne af det norske orkester Briskeby, som sammen med sangerinden Lise Karlsnes hittede med sangene "Propaganda" og "Wide Awake" i 2001-2002.

Desuden skal det i farten nævnes at alt peger på at det bliver skæringen "Hollow Man" som bliver anden single fra "Accelerate". Intet er meldt ud fra officiel side, men rygterne går på diverse musiksider. Desuden spillede R.E.M. den 1. april i Today Show tre sange. "Losing My Religion", "Supernatural Superserious" og "Hollow Man". Så mon ikke der er noget om snakken?

Derudover har REMHQ netop offentliggjort at "Accelerate" er gået nummer 1 i syv lande efter kun en uge på gaden! Deriblandt Danmark!

Hvis du i øvrigt har interesse i at høre interviews eller se optrædener fra diverse shows, så slå et smut forbi REMHQ og klik dig videre. Der ligger utallige links til al den promotion de tre herrer foretager sig for tiden...

 

- Søren


Nyheder


 .


Sidste indlæg i forum

Untitled Page
Copyright © 2006 - Wuxtry.dk
Materiale på wu
xtry må ikke gengives uden tilladelse
sonnegrafisk.dk