Wuxtry.dk - Den danske R.E.M. side
Untitled Page
Wuxtry anbefaler!

Kender du til rigtig lækkert og ørehængende musik, som ingen andre kender? Og mener du at det kunne være interessant for andre R.E.M. fans? ... Så send en mail til Wuxtry med band navn og en beskrivelse af hvorfor det er SÅ fantastisk :-) Klik her.

Joseph Arthur
Joseph Arthur var manden bag sangen ”In The Sun” som Michael Stipe sang til fordel for ofrene for orkanen Katrina. Han er også manden bag nogle utroligt flotte albums, fyldt til randen med drømmende melodier og fængende refræner. På albummet Redemption’s Son gemmer sig således stille perler som ”September Baby” og ”You Are The Dark”, side om side med mere rytmiske og rockede sange som ”Nation of Slaves” og ”Evidence”. Alt i alt en samling sange der helt klart gør albummet værd at lytte til – igen og igen.

Anbefalet af Mercury

Joseph Arthur

 

Nyhedsbrev

FORSIDE

Untitled Page
Første single fra Accelerate
26/01 2008

Alt peger nu på at 'Supernatural Superserious' bliver første single fra Accelerate. På REMHQ.com kan man eksempelvis nu købe sangen som ringetone. Desuden blev der optaget en musikvideo til sangen forleden dag i New York City. Klippet herunder giver et kort glimt af disse optagelser.



Videoen blev optaget på diverse locations i byen. Instruktøren Vincent Moon (som også står bag Ninetynights projektet) ønskede at give videoen et improviseret look, så i løbet af aftenen besøgte bandet og filmfolkene fem forskellige steder rundt omkring i New York. 2-3 af de besøg var helt spontane, hvor Vincent Moon pænt stak hovedet indenfor i butikken/beværtningen og spurgte om lov til at optage. Der blev efter sigende besøgt op til flere restauranter og, som tidligere nævnt her på Wuxtry, en sexshop.

Singlen Supernatural Superserious skulle gerne ramme alverdens radioer i midten af februar. Indtil da må vi lytte til de 30 sekunders studieoptagelse som er lagt op på murmurs.com, eller den lidt længere akustiske udgave vi kan se og høre her i youtube-klippet. Bemærk det kor som Mike Mills lægger på i slutningen. Den del af sangen eksisterede slet ikke da den blev præsenteret i Dublin i sommers.

Som en afsluttende sidebemærkning skal det nævnes, at gårsdagens klip (den 25/1) på Ninetynights.com præsenterer en længere optagelse af 'Starring Down The Barrel Of The Middle Distance" fra en af sommerens koncerter i Dublin. Det er en god optagelse af en af de sange som tilsyneladende ikke ender på Accelerate, med mindre den finder vej som hidden track. Vi håber på at få en endelig udgave at høre på et tidspunkt. Indtil da må vi nøjes med det minut vi kan høre her.

 

- Søren


Nyheder


 .


Sidste indlæg i forum

Untitled Page
Copyright © 2006 - Wuxtry.dk
Materiale på wu
xtry må ikke gengives uden tilladelse
sonnegrafisk.dk